Wing Chun Kung Fu

Wing Chun Kung Fu er kendt verden over som en af de mest effektive kampsporter. På denne side finder du en kort historie om Wing Chun Kung Fu.

Historien om Wing Chun starter for mere end 300 år tilbage. I Ching dynastiet var 90% af det kinesiske befolkning kaldt Hons styret af et mindretal – Manchus. Hons var undertrykte og uretfærdigt behandlet af Manchus. Hons´erne måtte kun bestride et vist niveau af arbejde hvis de arbejdede i statens tjeneste og de skulle også betale meget høje skatter til Manchus som havde den finansielle og økonomiske kontrol. Kung Fu træning blev også forbudt. Ikke desto mindre var Manchus en respekteret kultur og de byggede et buddistisk kloster – Shil Lim. Da alle våben blev forbudt af Manchus, begyndte Hons i hemmelighed at optræne en kung fu hær. Shil Lim klostret blev det hemmelige hovedkvarter, hvor Hons`erne blev uddannet i en klassisk kung fu stil. Det tog 15-20 år for en person, at blive kung fu mester. Derfor besluttede fem kinesiske mestre, at udvikle en ny kung fu stil ved at søge og udvælge de mest effektive teknikker i deres egen stil. Den ny stil kunne mestres inden for 5-7 år, en tredjedel af den oprindelige tid.

Desværre, før denne nye stil kunne startes op i praksis, blev Shil Lim klostret ødelagt af Manchus. Ng Mui, en nonne, var den eneste overlevende af de oprindelige fem stormestre. Hun gav al sin viden til en ung pige, som hun kaldte Yim Wing Chun (Håbet for fremtid). Wing Chun gav senere sin viden til sin mand. Gennem årene blev stilen kendt som Wing Chun. Teknikkerne er altid gået videre til omhyggeligt udvalgte studerende. Der kan stilles mange spørgsmål til historien om Wing Chun Kung Fu. Er den historisk korrekt eller ej? Uanset hvad er historien smuk og præget af mystik...

I 1950 begyndte Yip Man at undervise i Hong Kong. En af hans første studerende var William Cheung, leder af World Wing Chun Kung Fu Association. Da Yip Man døde i 1972, havde han aldrig forestillet sig, at hans navn ville være kendt over hele verden. Hans navn er på listen over udødelige i kamsportens verden. Han har haft held til at sprede Wing Chun Kung Fu til den øvrige verden efter at han havde startet en enkelt skole i Hong Kong. Effektiviteten af hans teknikker og det faktum, at han var lærer for Bruce Lee gør, at mange mennesker beundrer denne mand.

Desværre, nåede han ikke at opleve succesen og mange ting der har forbindelse med Wing Chun Kung Fu er indhyldet i et slør af hemmelighedskræmmeri. I dag, mange år efter hans død hævder mange mennesker, at de er studerende af Yip Man og de sande efterfølgere...